Bedemandens opgaver

En begravelseshøjtidelighed kan finde sted indenfor alle trosretninger og være både enkel og stor. Detaljerne i vores opgaver i forbindelse med dødsfald kan variere meget og afhænger altid af dit individuelle behov. Men bedemandens overordnede opgave er altid:

  • At give de pårørende en saglig rådgivning
  • At forestå de praktiske opgaver ved planlægning og gennemførelse af højtideligheden
  • At sørge for at orientere de pårørende om de omkostninger, der vil være forbundet med arrangementet

De praktiske opgaver, som bedemanden kan tage sig af, er blandt andet:

  • Afhentning af dødsattest
  • Fremskaffelse af manglende personlige attester
  • Bestilling af kiste, ligklæder, urne
  • Bestilling af kistedekoration og blomster
  • Hjælp til udformning af dødsannonce og indrykning af annoncen i de aftalte aviser
  • Anmeldelse til begravelsesmyndighed
  • Lave aftale med kirkegård og/eller krematorium
  • Transport med rustvogn
  • Bestilling af organist, kor, solist, trykte sange
  • Kontakt til fagforening, sygeforsikring, gruppelivsforsikring og livsforsikring

Vi vil altid forsøge at svare på mere specielle spørgsmål i forbindelse med dødsfald.