Gråsten og Omegns Begravelsesforretning, ejes i dag af Thomas Helmich, som er tredje generations bedemand. Din lokale bedemand i Gråsten og omegn har siden 1936 været i familien Jensens eje. Sønnen Steffen Jensen overtog Begravelsesforretningen i 1969, hvor den stadig lå i midtbyen af Gråsten. I 1990 flyttede Steffen begravelsesforretningen til dens nuværende adresse på Felstedvej 34, 6300 Gråsten. Steffen Jensen solgte forretningen til Helmich og Søn Begravelsesforretning i 2001. Steffen Jensen er stadig ansat og hjælper, når der er brug for det. Det er altså en begravelsesforretning med mange års erfaring og et godt renommé.
Er du medlem af Folkekirken, kan du vælge at blive bisat fra en bestemt kirke. Er du ikke medlem af Folkekirken, ønsker du måske, at bisættelsen foregår i rammer, der har haft betydning for dit liv. Valget er dit.
—-
Vi hjælper med gerne med alt.
Gråsten og Omegns Begravelsesforretning, din lokale bedemand i Gråsten, Adsbøl, Rinkenæs og Kværs, hjælper til med at løse alle de praktiske opgaver i forbindelse med begravelse/bisættelse.
Vi hjælper med kontakter til den lokale præst og kirke. Vi kan ud fra afdødes og jeres ønsker, være behjælpelig med kontakt til blomsterhandlere og stenhuggere. Vi kan udforme dødsannoncer og taksigelser til de aviser, i måtte ønske. Vi kender også de steder, der er velegnede til mindesamvær.
Vi guider jer igennem hele forløbet fra den første kontakt, samtalen, højtideligheden, urnenedsættelsen og til alt papirarbejdet er afsluttet.
Vi ved det kan være vanskeligt at spørge til vores honorar, men ligesom din oplevelse af sorgen, vil de økonomiske omkostninger altid være individuelle. Hos Gråsten og Omegns Begravelsesforretning er prisen ikke hemmelig. Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi lytter til dine behov og ønsker, og herefter laver vi et overslag over udgifterne.
Så har du brug for hjælp ved dødsfald i Gråsten og Omegn, eller vil du gerne have udfyldt ”Min sidste vilje”, kontakt os gerne for en uforpligtende samtale på telefon 74659433 eller på mail: info@helmichbegravelse.dk. Vores adresse er Felstedvej 34, 6300 Gråsten. Vi kommer også gerne til jer.