Pjecen Når nogen dør besvarer en lang række spørgsmål i forbindelse med dødsfald. Denne pjece er en kortfattet vejledning i de praktiske og juridiske forhold omkring dødsfald, begravelse og skifte. Pjecen er skrevet for at hjælpe dem, der står i den situation at have ansvar eller medansvar for en begravelse. Pjecen er også for dem, der uden nogen aktuel baggrund ønsker at få klarhed over, hvordan man ønsker sin egen begravelse arrangeret.
Vigtige pjecer og bøger ved dødsfald:
Når nogen dør
Min sidste vilje
I pjecen Min sidste vilje har man mulighed for at nedskrive ønsker i forbindelse med ens egen død. På den måde lader man ikke sine pårørende i tvivl. Man kan bl.a nedskrive ønsker om brænding eller jordbegravelse, hvilke salmer og hvilke blomster man ønsker i forbindelse med begravelseshandlingen.
Elysium begravelsesopsparing
De fleste er klar over, at en begravelse/bisættelse er forbundet med omkostninger. Også større omkostninger end det offentlige tilskud kan dække. Ligeledes er der mange, der ikke ønske at belaste deres efterladte med disse omkostninger og de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfald. Elysium begravelsesopsparing er oprettet til hjælp for personer, der ønsker selv at kunne bidrage til udgiften til egen begravelse/bisættelse.
Se Elysium Begravelsesopsparings hjemmeside og få svar på alle spørgsmål.
Bogen til min kære
Bogen Til mine kære er en praktisk og personlig håndbog. Den handler om livets afslutning. Ejeren udfylder det personlige afsnit til brug for de efterladte. Birgit Meister giver de praktiske råd og oplysninger til stor hjælp for alle, der står med en række ubesvarede spørgsmål ved et dødsfald.
Hvor går man hen, når man går bort
Historien Hvor går man hen, når man går bort kan ved fælles læsning eller oplæsning give stof til samtale mellem børn og voksne om det at miste en af sine kære. Det er ikke en historie om sorgen, dens faser eller bearbejdelse, men nærmere en fortælling der tager udgangspunkt i barnets oplevelser, tanker og spørgsmål. Den giver svar på en del af de praktiske ting, der foregår i forbindelse med afdødes begravelse eller bisættelse.