Det kan være vanskeligt at sætte sidste punktum for et langt liv
Når én af dine kære dør, står de svære beslutninger tilbage…
At føle sorg vil altid være meget individuelt. Måske oplever du et stærkt behov for at gøre noget og påtager dig derfor gerne de mange praktiske opgaver i forbindelse med begravelsen. Måske føler du dig lammet – sorgen overskygger alt, og du har brug for alle dine kræfter for at komme gennem dit tab. Hos Helmich & Søn møder vi hver dag mennesker i sorg, og selvom vi ikke kan mindske din personlige smerte, kan vi hjælpe dig gennem den svære tid og de mange praktiske gøremål.Vi ved, det kan være vanskelligt at spørge til vores honorar – men ligesom din oplevelse af sorgen, vil de økonomiske omkostninger altid være individuelle. Hos Helmich & Søn er prisen ikke hemmelig. Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi lytter til dine behov og ønsker og herefter nøje forklarer, hvordan vi kan hjælpe, og hvad det vil koste. Kun sådan mener vi, du kan træffe beslutningen om, hvordan du ønsker at sige det sidste farvel.
Læs mere om:
» Min sidste vilje
» Udfyld Min sidste vilje her på hjemmesiden
» Vores individuelle opsparing gennem ‘Elysium’